Hvad er Lissabon-traktaten? Hvad indeholder den?
Og hvordan var det med EU-forfatningen?
Det kunne der skrives - og er der skrevet - bøger om.
Her er nogle kortfattede svar...



EU-forfatning blev til Lissabon-traktat
I juni 2004 blev EUs regeringsledere enige om udkastet til en Traktat om Forfatning for Europa (EU-forfatningen), der skulle afløse Nice-traktaten i november 2006. Udkastet var lavet af et EU-konvent under ledelse af den tidligere franske præsident Valéry Giscard d’Estaing.
Udkastet blev sendt til ratifikation i medlemslandene, hvoraf de fleste undlod folkeafstemning og kun behandlede sagen i de nationale parlamenter. En håndfuld lande ville dog spørge vælgerne. I de første stemte et flertal for EU-forfatningen, men i sommeren 2005 stemte et flertal af vælgerne i Frankrig og Holland nej og stoppede ratifikationsprocessen i EU, hvorfor lande som Danmark og Irland ikke nåede til deres planlagte folkeafstemninger.
Efter en tænkepause forhandlede EUs sig frem til en ny traktat, der først blev kaldt reform-traktaten og senere tog navn efter Lissabon, hvor EUs regeringsledere underskrev den i december 2007. Kendetegnende for ændringerne i forhold til EU-forfatningen er, at de er symbolske - som f.eks. undladelsen af betegnelsen forfatning - men ikke ændrer ved selve substansen.
"I Lissabon-traktaten, der er blevet til alene med udgangspunkt i forfatningstraktaten, er værktøjerne fuldstændig de samme. Det eneste, der er anderledes, er, hvordan værktøjskassen er ordnet", skrev Valéry Giscard d’Estaing i en kommentar til en række europæiske aviser i oktober 2007 og konstaterede tørt, at formen blot var ændret for at undgå nye folkeafstemninger. Det fik hverken Frankrig, Holland - eller Danmark. Men Irland gjorde.

Peoples Movements beskrivelse
Folkebevægelsen mod EUs irske søsterorganisation Peoples Movement beskriver Lissabon-traktaten sådan:
* Det er en forfatning for en føderalistisk EU-stat
* Den giver EU en EU-præsident, en EU-udenrigsminister, en EU-udenrigspolitik en offentlig anklager for EU
* Den vil udvikle EU til en militær supermagt
* Den kræver, at Irland (og de andre medlemslande, red.) forhøjer sig militære udgifter
* Den giver våbenindustrien en formel og betydelig rolle i EU
* Den værner om den forfejlede økonomiske politik der skabte den globale finanskrise
* Den betyder at EU-lovgivning står over Irlands (og andre medlemslandes, red) forfatning og lovgivning
* Den cementerer EF-domstolens afgørelser som forringer løn og arbejdsforhold på arbejdsmarkedet
* Den giver mere magt til store medlemsstater - fordobler stemmevægten for Storbritannien, Frankrig og Tyskland
* Den halverer Irlands stemmevægt og gør landet til en lille perifer spiller på holdet
* Fjerner vetoretten på over 60 politiske områder
* Traktaten vil fremover kunne ændres uden at vi bliver spurgt
* Den åbner op for fremtidig fælles skattepolitik og -lovgivning i EU
* Den indeholder en økonomisk politik som skader udviklingslandene
* Den vil medfører omfattende privatisering af den offentlige sektor


Læs mere om EU-forfatningen / Lissabon-traktaten:
"EU-grundloven i nye klæder". 12 siders gennemgang af den nye traktat. Udgivet af Folkebevægelsen i 2007.
"EU-forfatningen - gennemgang og konsekvenser" 2. udg. (2004), 144 sider. Udgivet af Folkebevægelsens delegation i GUE/NGL.
"Lissabon-traktaten" Sammenskrevet dansk udgave at det eksisterende traktatgrundlag og Lissabon-traktaten fra Folketingets EU-Oplysning januar 2008.