65 spørgsmål til regeringen om Lissabon-traktaten stillet af medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU Søren Søndergaard



Arbejdsmarked

1. Betyder henvisningen til strejkeretten i Charteret for grundlæggende rettigheder, at EU-Domstolen i fremtiden vil få kompetence til at dømme i arbejdsretlige sager, her-under hvad sker der i tilfælde af konflikt mellem en dansk domstol og EU-Domstolen?

2. Kan ministeren afvise, at EU-retten står over national arbejdsret?

3. Kan ministeren garantere, at Lissabon-traktatens bestemmelser på ingen måde berører medlemstaternes beføjelser til at regulere strejkeretten?

4. Vil ministeren sikre, at strejkeretten er garanteret, inden Lissabon-traktaten træder i kraft, eventuelt via en undtagelse?


EU symboler - Fravær af flag og hymne

1. Kan ministeren bekræfte Kommissionens konklusion om, at den omstændighed, at flag og hymne ikke bliver nævnt i Lissabon-traktaten intet ændrer ved deres status?

2. Mener ministeren, at det, at bestemmelserne om EU’s symboler er blevet fjernet fra Lissabon-traktaten (men derimod fremgik af "Traktat om en Forfatning for Europa") er udtryk for, at der i fremtiden ikke vil blive gjort brug af/gjort mindre brug af dem? Hvis ikke det er tilfældet, vil ministeren da oplyse, hvorfor symbolerne ikke længere er at finde i Lissabon-traktaten?


Udeladelsen af fri og lige konkurrence i Lissabon-traktatens formålsparagraf

1. Mener ministeren, at udeladelsen af fri og lige konkurrence i Lissabon-traktatens for-målsparagraf vil få praktiske konsekvenser for Kommissionens håndhævelse af kon-kurrencereglerne?

Sundhedspolitik

1. Mener ministeren, at der med den nye ordlyd af artikel 168 i TEUF om folkesundhed i Lissabon-traktaten sker en udvidelse af Unionens beføjelser til at regulere dette område?

2. Mener ministeren,at artikel 168 i TEUF giver hjemmel til at vedtage bestemmelser, som retter sig til borgere mv. i medlemsstaterne, og som vil have direkte virkning i forhold til de pågældende?

Social sikring

1. Vil ministeren oplyse, om der med den nye ordlyd af artikel 21 i TEUF sker en udvi-delse af Unionens beføjelser til at regulere dette område?

2. Kan ministeren garantere, at artikel 21 i TEUF ikke giver hjemmel til at vedtage be-stemmelser, som retter sig til borgere mv. i medlemsstaterne og som vil have direkte virkning i forhold til de pågældende?

3. Vil ministeren oplyse, om der ved at tilføje "selvstændige" i reglerne om social sik-ring i artikel 48 i TEUF sker en udvidelse af Unionens kompetencer på området?

Folkeafstemning

1. Mener statsministeren, at Lissabon-traktaten udgør en markant forbedring i forhold til de eksisterende traktater og vil sikre en øget demokratisk kontrol med EU, styrke EU- borgernes rettigheder i forhold til EU og skabe større effektivitet i EU-institutionerne? Hvis statsministerens mener at dette er tilfældet, hvorfor vil statsministeren så ikke lade befolkningen tage stilling til traktaten?

2. Mener Statsministeren, at Lissabon-traktaten ikke indebær "nye overladelser af befø-jelser til EU", selvom Danmark mister vetoretten på langt over 50 politikområder?

Konsulær og diplomatisk beskyttelse

1. Vil ministeren oplyse, om Kommissionens mere end 123 delegationer rundt om i ver-den bliver til EU ambassader, hvis Lissabon-traktaten træder i kraft?

2. I lyset af Kommissionens Grønbog om diplomatisk og konsulær beskyttelse af uni-onsborgere i tredjelande (KOM(2006)712), bedes ministeren oplyse, hvilken betyd-ning den ændrede ordlyd af bestemmelsen i artikel 23 i TEUF har for det videre sam-arbejde på området, herunder om det er ministerens opfattelse, at den ændrede ordlyd af bestemmelsen bevirker, at artikel 23 TEUF ikke kan bruges som hjemmel til at vedtage bestemmelser, som regulerer/harmoniserer spørgsmål om unionsborgeres ud-øvelse af retten til diplomatisk og konsulær beskyttelse?

Beskyttelse af personoplysninger

1. Kan ministeren afvise, at regler om beskyttelse af personoplysninger, der i medfør af artikel 39 i TEU bliver fastsat inden for området for den fælles udenrigs- og sikker-hedspolitik, kan have direkte virkning for borgere i de respektive medlemslande?

Domstolens kompetence

1. Vil ministeren oplyse, på hvilke områder EF-Domstolens kompetence udvides med "Lissabon-traktaten"?

2. Mener ministeren, at der med hjemmel i artikel 262 i TEUF kan træffes beslutning om, at EU-Domstolen f.eks. skal have kompetence til at træffe endelig afgørelse i pa-tentsager mellem private, således at dommen har virkning i medlemsstaterne, som var den afsagt af nationale domstole?

Rumpolitik

1. Mener ministeren, at der med den nye, specifikke reference til rumpolitik i artikel 189 i TEUF sker en udvidelse af Unionens beføjelser til at regulere dette område?

2. Mener ministeren, at artikel 189 i TEUF giver hjemmel til at vedtage bestemmelser, som retter sig til borgere mv. i medlemsstaterne og som vil have direkte virkning i forhold til de pågældende?

Charter for grundlæggende rettigheder

1. Vil ministeren oplyse, hvad det betyder i praksis, at Chartret for Grundlæggende ret-tigheder alene nævnes med en henvisning i en artikel i Lissabon-traktaten, mens det i "Traktat om en Forfatning for Europa" var direkte indføjet i Traktaten?

2. Vil ministeren oplyse præcist hvilke nye rettigheder, danske statsborgere vil få i kraft af, at Chartret for Grundlæggende rettigheder med Lissabon-traktaten gøres retligt bindende?

3. Vil ministeren oplyse, hvilken domstols afgørelser, der har forrang, i tilfælde af kon-flikt mellem en rettighed i henhold til dansk ret og en ret, der er afledt af Chartret?

4. Vil ministeren oplyse, hvilken domstols afgørelser (Menneskerettigheds Domstolen i Strasbourg eller EU-Domstolen), der har forrang, i tilfælde af konflikt mellem en ret-tighed i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og en ret, der er afledt af Chartret?

5. Vil ministeren oplyse, hvad en borgers retsstilling og muligheder er i de tilfælde, hvor en rettighed går igen flere steder (Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention og Chartret for Grundlæggende Rettigheder), og Menneskerettigheds Domstolen og EU-Domstolen har forskellige fortolkninger af pågældende rettighed, hvilket f.eks. allerede har været tilfældet med begreber som "bopæl" og "retfærdig rettergang"?

6. Vil ministeren oplyse, om der er appelmulighed mellem Menneskerettigheds Domsto-len i Strasbourg og EU-Domstolen i det tilfælde, hvor en borger ikke er tilfreds med en afgørelse fra den ene af domstolene?

Europol

1. Vil ministeren oplyse, i hvilken grad Europol og ansatte ved Europol samt deres fami-lier nyder immunitet, herunder om personer ansat i Europol kan retsforfølges, hvis de mistænkes for at have begået kriminalitet?

Ændringer fra "Traktat om en Forfatning for Europa" til "Lissabon-traktaten"

1. Vil ministeren oplyse, hvori de vigtigste ændringer ligger fra udkastet "Traktat om en Forfatning for Europa" til Lissabon-traktaten?

2. Vil ministeren oplyse, hvorfor ordet "Forfatning" er udgået af titlen i Lissabon-traktaten, når indholdet er stort set det samme som i "Traktat om en Forfatning for Europa"?

3. Vil ministeren oplyse, hvorfor der med Lissabon-traktaten refereres til en "mini-traktat", når den i det store hele indeholder de samme bestemmelser som "Traktat om en Forfatning for Europa"?

4. Princippet om EU-rettens forrang stod i selve traktat-teksten i "Traktat om en Forfat-ning for Europa", mens princippet i Lissabon-traktaten er flyttet til Erklæring 17 om forrang. Vil ministeren oplyse, hvorfor man har valgt at flytte princippet til en erklæring?

5. Vil ministeren samtidig oplyse, om andre vigtige dele, som i "Traktat om en Forfat-ning for Europa" stod i selve traktat-teksten i Lissabon-traktaten er blevet flyttet til enten protokoller eller erklæringer?

6. Vil ministeren oplyse, hvad forskellen er på oktober 2007 og december 2007 udga-verne af Lissabon-traktaten?

7. Vil ministeren udlevere en "track-changes" version fra oktober 2007 til december 2007 udgaven af Lissabon-traktaten?

8. Vil ministeren oplyse, hvor man kan finde en endelig, samlet, officiel konsolideret udgave af Lissabon-traktaten? Hvis en sådan endnu ikke findes, vil ministeren da op-lyse, hvornår den kan forventes at foreligge?

9. Mener ministeren, at der er væsentlig indholdsmæssig forskel mellem den forkastede "Traktat om en Forfatning for Europa" og Lissabon-traktaten, herunder;

- om Unionen samlet set får færre kompetencer med Lissabon-traktaten end den vil have fået med den forkastede "Traktat om en Forfatning for Europa"

10. Vil ministeren redegøre for, hvilke kompetencer det drejer sig om?

11. Vil ministeren redegøre for, om Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik får færre kompetencer med Lissabon-traktaten end med den forkastede "Traktat om en Forfatning for Europa"?

De danske forbehold

1. Vil ministeren oplyse, hvor mange gange det danske retsforbehold har været i brug?

2. Vil ministeren oplyse, på hvilke områder omfattet af retsforbeholdet Danmark har anmodet om og fået parallelaftaler?

3. Vil ministeren oplyse, på hvilke områder omfattet af retsforbeholdet Danmark har anmodet om og ikke har fået parallelaftaler?

4. Vil ministeren oplyse, på hvilke områder omfattet af retsforbeholdet Danmark har undladt at ansøge om parallelaftaler?

5. Vil ministeren oplyse, hvor mange gange det danske forsvarsforbehold har været i brug?

6. Vil ministeren oplyse, hvilke internationale aktioner Danmark ikke har kunnet deltage i på grund af forsvarsforbeholdet?

Tjenesten for EU’s optræden udadtil

1. Vil ministeren oplyse, om Tjenesten for EU’s optræden udadtil bliver underlagt Rådet eller Kommissionen?

2. Vil ministeren oplyse, hvem lederen af Tjenesten for EU’s optræden udadtil kommer til at stå til ansvar overfor?

3. Vil ministeren oplyse, hvem der skal betale løn til de ansatte i Tjenesten for EU’s optræden udadtil?

4. Vil ministeren oplyse, om de ansatte i Tjenesten for EU’s optræden udadtil bliver til-delt diplomatstatus?

5. Vil ministeren oplyse, om alle EU medlemslande bliver ligeligt repræsenteret via em-bedsmænd i Tjenesten for EU’s optræden udadtil eller får de store medlemslande rela-tivt flere ansatte?

En million borgere

1. Vil ministeren oplyse, hvilken forpligtelse der påhviler Kommissionen i forhold til et forslag, der er fremsat af mindst en million borgere på de betingelser, der er fastsat i artikel 11 i TEU?

Udenrigs og sikkerhedspolitik

1. Hvorfor stilles der ikke i Lissabon-traktaten krav om at militære EU-operationer kun kan udføres med et klart FN-mandat?

2. Hvorfor er der ikke et forbud mod masseødelæggelsesvåben i Lissabon-traktaten?

3. I artikel 24, stk. 3. slås det fast, at Rådet og den højtstående repræsentant skal sikre at bl.a. principperne om gensidig solidaritet overholdes. Betyder dette, at Danmark i fremtiden kan risikere at få en påtale eller et forbud mod at kritisere et andet EU-land, hvis Danmark kritiserer, at et andet EU-land f.eks. foretager atomprøvesprængninger eller bryder folkeretten?

4. I artikel 26 stk.3 står der ”Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik gennemføres af den højtstående repræsentant og medlemsstaterne under anvendelse af nationale midler og Unionens midler”. Gælder dette også atomvåben?

5. Hvilke områder indenfor udenrigspolitikken vil efter en eventuel vedtagelse af Lissabon-traktaten besluttes ved kvalificeret flertal?

6. I artikel omtales Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender. Hvilken konkret forskel er der på Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og EU-forfatningens EU-udenrigsminister (art. I-28 i EU-forfatningen)?

7. Hvilken arbejdsfordeling vil der fremover være mellem den danske udenrigsminister og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender?

8. Hvordan vil man konkret undgå at den danske udenrigsminister og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender udtaler sig i forskellige retninger?

9. Medlemsstaterne skal ifølge Lissabon-traktatens artikel 32 sikre en ”konvergent optræden”. Hvad ville dette betyde for Grønlands og Færøernes indflydelse på dansk udenrigspolitik, da dette er et rigsanliggende?

10. Hvis Lissabon-traktaten vedtages vil den danske undtagelse på forsvarsområdet i givet fald fortsat sikre at Danmark ikke på nogen måde økonomisk bidrager til unionens militære aktiviteter og institutionelle opbygning?

11. I Lissabon-traktatens artikel 42, stk. 2 står der ”Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik. Denne vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse herom.”. Hvilke krav vil den danske regering stille til en sådan fremtidig EU-forsvarspolitik og vil der stilles krav om at der aldrig bliver etableret en egentlig EU-hær?

12. I Lissabon-traktatens artikel 42, stk. 3 står der” Medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet.”. Hvordan kan den danske regering støtte at politikker fastfryses og hvorfor er der ikke lignende krav om vedvarende at forbedre ulandsstøtten eller velfærden i medlemsstaterne?

13. Betyder omtalen i Lissabon-traktaten af ”Det Europæiske Forsvarsagentur” at agenturet ikke kan nedlægges uden en fremtidig traktatændring?

14. Hvor stor en del af ”Det Europæiske Forsvarsagenturs” arbejde går med at fremme EU-landenes våbenhandel og udvikle nye våben?

15. I Lissabon-traktatens artikel 42, stk. 7 stilles der krav om at yde en medlemsstat hjælp og bistand, hvis landet udsættes for ”et væbnet angreb”. Betyder dette også at Danmark kan blive forpligtet til at hjælpe dette land uden for landets grænser og militært f.eks. ved et terrorangreb?

16. Hvorfor stiller Lissabon-traktaten ikke krav om militær nedrustning?