Landsledelsens forslag til årsplan for 2011-2012 til Folkebevægelsen mod EU's landsmøde den 29.-30. oktober på Stengård Skole i Gladsaxe

Det danske EU-formandskab
Undtagelsesafstemningerne skal vindes
Organisation i forandring
Afslutning



I det kommende år skal vi sammen bruge kræfterne på at styrke det lokale arbejde. Det gælder både det enkelte medlem, som skal fungere som en ambassadør for Folkebevægelsen mod EU, samt vores lokalkomiteer som er helt centrale i vores arbejde. Dette bygger videre på det sidste års arbejde, hvor der har været fokus på at optimere de centrale organer.
Politisk bliver det også et spændende år, hvor vi dels har et dansk EU-formandskab og dels må forvente at undtagelserne kommer under pres endnu engang. Samtidig må vi virkelig glæde os over, at det er lykkes at holde Danmark ude af Euroen. Euro-krisen er blot ét tegn på de store spændinger der er internt i EU, og vi må sige, at vi på mange måder har fået ret når vi har sagt, at internationalt samarbejde er godt, men ikke når det bliver udført som i EU, hvor man bl.a. tvinger mange lande til at lave voldsomme nedskæringer og over en bred kam forringer miljø og velfærd.

Det danske EU-formandskab

Folkebevægelsen mod EU skal naturligvis markere sig i forhold til EU-formandskabet. Det giver et naturligt udspringspunkt, hvor vi må gribe de emner, som kommer op i den forbindelse, men samtidig skal vi sørge for at sætte vores præg på debatten og sikre, at vi kommer igennem med vores synspunkter. Vi skal benytte, at skoler og andre er interesserede i EU og debattere EU, og vi skal søge at blive så synlige som overhovedet muligt i den debat der naturligt følger af det danske formandskab.
Ifølge Udenrigsministeriet kommer nedenstående emner på dagsordenen i løbet af dette halvår:

a) EU’s flerårige budget
Når den danske regering vil kræve, at det danske bidrag til EU skal mindskes, så må det være vores opgave at sikre, at alle ved, at det er en netto udgift for Danmark at være medlem – og at hvis det lykkes at mindske det danske bidrag, så betyder det blot, at denne store milliardudgift bliver lidt mindre. Dette gøres bedst ved at fortsætte vores informationsarbejde på denne front.

b) Det Indre Marked
Vi må holde fokus på de skadelige virkninger af Det Indre Marked. Det gælder både arbejdsmarkedet, hvor Det Indre Marked konstant sætter vores faglige rettigheder under pres, og hvor social dumping ikke længere, noget vi blot snakker om, men derimod noget, der sker hver dag og hele tiden.
Samtidig skal vi fokusere på, hvordan Det Indre Marked er med til at undergrave initiativer til at sikre folkesundhed, miljø og meget andet. Vi må stille spørgsmålet: kan det virkelig passe, at EU skal bestemme, at der må være kræftfremkaldende stoffer i vores børns legetøj?

c) Det grønne område (miljø)
Vi skal holde fast i, at miljøet er vigtigt, og vi skal spørge de danske folketingspolitikere, om de ikke mener, at det er vigtigere at arbejde for et godt miljø, end at det sker i EU-regi. Sandheden er nemlig, at EU alt for ofte lader miljøet tabe til fordel for industrien.

d) Sikkerhed (retspolitik)
I Folkebevægelsen mod EU synes vi – naturligvis – at sikkerhed for borgerne er vigtig, men vi synes også, at det er vigtigt, at hensynet til retssikkerheden ikke bliver glemt. Vi har ofte set, at EU glemmer at tage hensyn til vigtige retssikkerhedsprincipper, f.eks. i forbindelse med EU’s terrorliste, hvor de sigtede ikke har indsigt i sagerne, og reelt ikke har nogen mulighed for at blive hørt.

e) Den globale rolle
Også når det handler om EU på den globale scene har vi relevante indspark. Vi synes, det er problematisk når det enkelte land fratages sin stemme, fordi EU skal tale med en stemme – dette er et problem, fordi det f.eks. betyder, at Danmark eller Sverige ikke har mulighed for at stille forslag om bedre klima-aftaler eller andet end det, EU vil. Vi har ellers tidligere set, hvordan netop lande som Sverige har været med til at trække de internationale aftaler i en positiv retning.

Derudover må vi naturligvis forvente at Euro-krisen kommer til at sætte dagsordenen også i det kommende år. Vi har en særlig rolle i at formidle solidaritet med den græske befolkning – såvel som den spansk og italienske – men samtidig fastholde, at løsningen ikke er Euroen og endnu mere integration i EU, men derimod frigørelse fra Euroen og en selvstændig national valutapolitik. Dette vil også give udfordringer, men den nuværende løsning, hvor der blot bliver sendt nye bølger af nedskæringer er endnu værre.

Vi skal ikke gennemføre selvstændige kampagner om hvert eneste tema, men vi skal være beredte og skarpe på de politiske områder. Det kan være en rigtig god idé, hvis vi hurtigt og klart er i stand til at formulere hvad vi gerne vil se ske i løbet af formandskabet. Hvilke forbedringer kan vi faktisk se som mulige? Dette vil underbygge, at vi ikke blot afviser alting, men at vi også kan komme med konkrete krav. Samtidig skal vi arbejde med, hvilke medier vi bruger i vores kommunikation, og vi skal i særdeleshed tage hensyn til, at det enkelte medlem af Folkebevægelsen mod EU skal have mulighed for at bidrage ved f.eks. at bruge sin mobiltelefon eller Facebook-profil.

Undtagelsesafstemningerne skal vindes

I Folkebevægelsen mod EU kæmper vi for, at EU ikke gives mere magt. Vi støtter også alle tiltag, der kan føre noget af magten tilbage til os selv. Vi ser desværre mange forsøg på at afgive selvbestemmelse, mens forsøgene på at få magt tilbage ikke har opbakning hos størstedelen af politikerne. Samtidig ser vi, hvordan især euro-undtagelsen bliver undergravet ved, at Folketinget har tilsluttet Danmark Europagten.
Det er vigtigt at huske, at de fire undtagelser er noget vi har tilkæmpet os, det er bestemt ikke noget, der er blevet os foræret, og vi skal forsvarer dem med næb og klør.

Den militære undtagelse og retsundtagelsen

De to undtagelser vi kan forvente afstemning om er den militære undtagelse og retsundtagelsen. Det er derfor dem vi skal have mest fokus på.
EU er ikke et fredens projekt. Tværtimod betyder EU oprustning, EU-hær og udviklingen af en ny militariseret supermagt. EU’s militære projekt afviser ikke brugen af atomvåben og kræver ikke FN-mandat. Folkebevægelsen mod EU mener ikke, at det er den rette vej at gå, og derfor vil vi bevare den militære EU-undtagelse og i stedet styrke Danmarks deltagelse i FN’s humanitære og fredsbevarende aktiviteter.
Retsundtagelsen handler grundlæggende om, at vi i Danmark ikke ønsker et overstatsligt EU-diktatur, hvor de mindre medlemslande i EU intet kan gøre for at stoppe dårlige tiltag fra de store medlemslande. Retsundtagelsen sikrer, at vi fortsat selv kan bestemme hvorvidt og hvordan mennesker skal straffes, hvis de begår kriminelle handlinger. Undtagelsen handler grundlæggende om retsprincipper og retstraditioner, hvor vi må sige, at der er store forskelle mellem de forskellige lande – lige såvel som at der er forskel på hvad man kan straffes for, og hvor hårdt. Dette er bestemt ikke noget, vi mener at EU skal blande sig i.

Euroen

Det er tvivlsomt om der kommer en afstemning om denne undtagelse, men den er ikke desto mindre uhyre relevant.
Euroen er inde i en voldsom krise, og er helt bestemt ikke med til at løse finanskrisen eller den efterfølgende økonomiske krise. Samtidig fører Europlus-pagten kun til mere magt til EU, og den løser heller ikke de økonomiske problemer og indre spændinger i EU.
Folkebevægelsen mod EU ønsker velfærd og demokrati. Derfor vil vi bevare den danske undtagelse overfor euroen og ØMUens tredje fase, og vi kræver at denne undtagelse respekteres, og at den danske accept af Europlus-pagten trækkes tilbage.

Unionsborgerskabet

EU-tilhængerne vil aldrig holde en folkeafstemning om unionsborgerskabet, fordi denne undtagelse ifølge EU-tilhængerne allerede er blevet indarbejdet i EU’s traktatgrundlag.
Folkebevægelsen mod EU afviser dog unionsborgerskabet, fordi det er et muligt middel til at nå det endelige mål om en stærkere union, og vi ser det som en del af en stats-opbyggelse.

Det gør vi!

Vi ved ikke, om der kommer en eller flere afstemninger, og hvis de kommer, ved vi ikke hvornår. Vi ved dog, at der er stærke kræfter, der arbejder imod retten til selvbestemmelse og som gerne ser undtagelserne afskaffet. Og når de ikke kan afskaffe undtagelserne forsøger de at undergrave dem langsomt og sikker.
Det stærkeste våben vi har i kampen for at bevare undtagelserne – i deres fulde omfang – er en levende og markant debat. Vi ved, at jo mere der bliver debatteret om undtagelserne, jo flere erklærer sig som tilhængere af dem, og denne viden skal vi bruge aktiv det næste år.

Organisation i forandring

Vi har brugt de sidste par år på at arbejde med vores struktur, især for at tage højde for, at der ikke kommer så mange flere folkeafstemninger, og vi derfor skal sætte EU på dagsordnen på en anden måde. Vi er nu nået til et punkt, hvor det lokale arbejde må stå i centrum. Vi har mange stærke og gode komiteer, som gør et godt stykke arbejde hele året, for at sætte fokus på EU og de mange problemer. Men vi har også mange hvide pletter, hvor der ikke sker så meget, og hvor vi måske nok har medlemmer, men hvor vi ikke har nogen egentlig aktivitetsmulighed.

Derfor skal vi fokusere på at styrke komiteerne, men også på at skabe muligheder for, at man kan være et aktivt medlem af Folkebevægelsen mod EU også uden at bo tæt på en komite. Dette skal blandt andet gøres ved vi bliver endnu bedre til at bruge de forskellige medier vi har til rådighed, det drejer sig både om Folk i Bevægelse, om Komitenyt og om hjemmeside, læserbrevsnetværk, Facebook og andre digitale redskaber. Men det drejer sig også om de hurtige dags-aktuelle flyers, som vi allerede er ret gode til at lave, og som kan især Fagligt Udvalg har brugt med succes til at formidle vores holdning om et specifikt aktuelt emne.

Derudover skal vi sætte os ind i andre kommunikationsredskaber, så vi hele tiden følger med udviklingen.

Også dette år skal medlemshvervning være et vigtigt punkt, som vi tænker ind i kampagner og andre aktiviteter gennem hele året. En anden aktivitet vi skal huske er at bakke op om Ungdom mod EU. Ungdommen er fremtiden, og vi skal ikke glemme hvor vigtige, de er for organisationen.

Efter den succesrige genopretning af vores økonomi står Folkebevægelsen mod EU i en situation, hvor vi er klar til at lave en egentlig valg-opsparing til næste EU-parlamentsvalg. Det er især gavmilde medlemmer, som vi skal takke for denne situation. Men denne opsparing bliver naturligvis ikke særlig stor, hvis vi ikke formår at samle penge ind til den, og vi skal huske, at selv om vores egne medlemmer er gavmilde, er det en rigtig god idé at udvide det økonomiske grundlag. Kreative indsamlingsformer som f.eks. loppemarkeder er noget, som vores komiteer i forvejen er gode til at finde på og vi må arbejde på at sprede de gode ideer mellem komiteerne, så alle kan få glæde af dem. Her spiller Komitényt en central rolle.

Afslutning

Afslutningsvis skal det nævnes, at året 2012 er særligt for Folkebevægelsen mod EU, fordi vi står overfor et jubilæum. Den 23. april fylder vores organisation således 40 år, og dette skal naturligvis fejres på behørig vis. Selv om organisationen er ved at komme op i årene er der desværre stadig mindst lige så meget brug for os i dag, som for dengang siden. Virkeligheden har ændret sig på mange måder, men EU står endnu mere i dag som et symbol på centralisering af magten væk fra befolkningen og på en usolidarisk politik, hvor det er de svageste og fattigste, som gang på gang taber.