Landsledelsens organisatoriske beretning til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde den 29.-30. oktober 2011 på Stengård Skole i Gladsaxe

1. Indledning
2. Hvor står Folkebevægelsen organisatorisk?
3. Udgivelser og presse
4. Kampagner
5. Folketingsvalget
6. Udvikling af Folkebevægelsen 2012 til 2014


1. Indledning

Den organisatoriske beretning beskriver kort organisationens liv i 2011. Den organisatoriske udvikling har i stor grad taget afsæt i Strategikonferencen i Odense i januar 2010. Der peges også på de organisatoriske udfordringer, Folkebevægelsen står overfor de kommende år. Der tages højde for dette i årsplan 2012.

2. Hvor står Folkebevægelsen organisatorisk?

a. De organisatoriske udfordringer i 2011
Med indgangen til 2011 stod Folkebevægelsen overfor at få implementeret de nye vedtægter og ledelsesprincipper, der blev vedtaget på landsmødet i oktober 2010.

b. De nye vedtægter
Grundideen med de nye vedtægter, der blev vedtaget på landsmødet i 2010, var at få landsledelsen til at diskutere mere politik og agere politisk. Forretningsudvalgets opgave er at tage sig af de mere administrative opgaver og forberede og følge op på landsledelsesmøderne.
Der har selvfølgelig været nogle opstartsvanskeligheder, men det er vurderingen, at vi er på rette vej, og det tegner godt i forhold til de kommende års arbejde med at synliggøre folkebevægelsen og lægge grundstenen til en ny valgsejr i 2014.
Som en nyskabelse er der i forbindelse med landsmøderne afholdt åbne seminarer for de kollektive medlemmer og komiteerne. Landsledelsen har i perioden holdt 7 møder, heraf et i forbindelse med en studietur til Bruxelles. FU har holdt 10 møder.

c. Sekretariatet i København
Sekretariatet i København har i den forløbne periode haft samme bemanding med tre fuldtidsansatte samt en deltidsansat på løntilskudsmidler, som i den foregående periode. Sekretariatet har været præget af megen afspadsering, der bl.a. stammer fra parlamentsvalget i 2009 og weekendaktiviteter 2010-2011 samt barsel. Der arbejdes på at finde muligheder for at få tilført flere ressourcer til sekretariatet fx i form af studentermedhjælpere. Udover det lønnede personale er der en stor gruppe frivillige, der hjælper til i spidsbelastningssituationer.

d. Komiteerne
Der har i perioden været arbejdet en smule med at få aktiveret flere komiteer, bl.a. gennem sammenlægning af nogle komiteer. Således er der nu fælles komite i trekantsområdet, og Randerskomiteen er "genopstået", Der arbejdes ligeledes på at slå komiteerne på Københavns vestegn sammen, så der kan blive mere aktivitet her. Mange komiteer har uddelt det forskellige kampagnemateriale, men det er meget forskelligt, hvor aktive de enkelte komiteer er. ”Komitenyt” udgives for at støtte og inspirere komiteerne.
Der er afholdt 8 grundlovsmøder, hvor Folkebevægelsens lokalkomiteer har været arrangør eller medarrangør.
Op til landsmødet er der gjort en særlig indsats for at få komiteerne til at afholde møder med valg af delegerede. Det er lykkedes af få flere komiteer end normalt til at holde møder. Herudover er der holdt 4 regionale møder i de ”komite-løse” områder.
Alt i alt ser det ud til, at langt de fleste medlemmer af Folkebevægelsen har haft mulighed for at deltage i et møde for at vælge delegerede. I 2012 bliver komiteerne sat endnu mere i centrum, og der vil blive brugt endnu flere kræfter på at støtte dem i deres arbejde.

e. Komitenyt
Komitenyt er udkommet kvartalsvist siden seneste landsmøde. Komitenyt bruges primært til at fortælle komiteerne om kommende aktiviteter og fortælle ”de gode historier” fra arbejdet rundt om i landet.

f. Udvalgene
I perioden har der fungeret 5 udvalg:
• Komiteudvalget, der arbejder med at støtte og inspirere komiteerne.
• Kampagneudvalget, der arbejder med at udvikle vore kampagner.
• It- udvalget, der arbejder med udvikling og drift af vore hjemmesider.
• Fagligt udvalg, der arbejder med at udbrede EU- modstanden i fagbevægelsen og hos dens medlemmer og løbende udgive Fagligt Nyhedsbrev.
• Internationalt udvalg, der arbejder med Folkebevægelsens internationale kontakter.

g. Medlemsstatus
Medlemstallet viser nu igen en svagt stigende tendens, så vi bevæger os den rigtige vej. Vi har nu mellem 2400 og 2500 betalende medlemmer. Tendensen er fortsat i 2011, men vi kan alle gøre mere ved hele tiden at være opmærksomme på potentielle medlemmeri vores omgangskreds.

h. De kollektive medlemmer
Folkebevægelsen har tradition for at have en stor gruppe kollektive medlemmer, specielt politiske partier og fagforeninger. Der har gennem de senere år været en tilbagegang i antallet af kollektive medlemmer. Dette skyldes i særlig grad sammenlægninger af fagforeninger. I 2010 er denne tendens glædeligvis bremset, så det kollektive medlemstal nu er stabiliseret og er på ca. 25 kontingentbetalende kollektive medlemmer. Som noget nyt er de kollektive medlemmer blevet inviteret til de åbne møder i forbindelse med landsledelsesmøderne. Det er glædeligt at se, at flere af dem deltager .

i. Økonomien
Siden parlamentsvalget i 2009 har Folkebevægelsen ihærdigt arbejdet på at nedbringe det millionstore underskud. Det går planmæssigt, og ved udgangen af 2011 er vi gældfri. Dette store arbejde har kun kunnet lade sig gøre gennem stor offervilje fra medlemmerne og en stram budgetstyring.

3. Udgivelser og presse

a. Folk i Bevægelse
Folk i Bevægelse er fortsat udkommet med seks numre på otte sider, Der er sat fokus på og bragt nyttige artikler om ikke mindst EU's økonomiske regering, europagten, euroens krise, Schengen, Euratom, EU's ulovlige fiskeriaftaler og folketingsvalget. Bladet har bragt kommentarer udefra af bl.a. FOAs forbundsformand Dennis Kristensen, Mellemfolkeligt Samvirkes forkvinde Trine Pertou Mach og chefjurist i tænketanken CEPOS Jacob Mchangama. Komiteerne er blevet bedre til at informere om deres møder og aktiviteter gennem bladet.

b. Internettet
Folkebevægelsens hjemmeside har fortsat op mod 6000 besøg om måneden. IT-udvalget har arbejdet på indsamling af medlemmernes email-adresser , en ny facebook-side og genetablering af det elektroniske nyhedsbrev.

c. Pressearbejdet
Omkring pressearbejdet har medieomtalen af Folkebevægelsen ikke været så stor, som vi kunne ønske. Vi kan dog notere os, at vi har fået vores parlamentariker ind som en af de faste EU-klumme-leverandører til MetroXpress, ligesom det tegner til, at han bliver en del af blog-universet på Politikens hjemmeside, når de får brikkerne på plads efter folketingsvalget og regeringsdannelsen. En del af Folkebevægelsens lokalkomitéer har i øvrigt været gode til at få lokale medier til at omtale deres møder og aktiviteter. Det øger synligheden af den tværpolitiske EU-modstand , og det bør altid være noget, som alle komiteer så vidt muligt gør.

d. Udgivelser
I 2011 har Folkebevægelsen udgivet en række informationsmaterialer:
• Uddelingsavisen i et oplag på 60.000
• 1. majudgave af Fagligt Nyhedsbrev i et oplag på 20.000
• Demokratifolder i et oplag på 45.000
• Pjece om Lissabon-traktaten i et oplag på 8.000
• Pjecen ”EU- et dyrt bekendtskab” i et oplag på 8.000
• Folderen ”Verden er større end EU” i et oplag på 14.000

Herudover er der produceret klistermærker samt kuglepenne og øloplukkere.

. Kampagner

a. Generelt om vorekampagner
I foråret gennemførte Folkebevægelsen en velfærdskampagne og en demokratikampagne, og i efteråret gennemføres kampagnen ”Verden er større end EU”. En planlagt agurkekampagne i sommerferien blev lidt amputeret, da det planlagte pressemøde blev udskudt pga. valgkampen. I forbindelse med kampagnerne er der annonceret i div. aviser. Det har givet en del henvendelser og nye medlemmer. Der er også arbejdet med at bruge facebook i forbindelse med kampagnerne og annoncering på internettet.

b. Velfærdskampagnen
Velfærdskampagnen blev gennemført i april og maj. Det var bl.a. en opfølgning på den faglige konference om social dumping den 2. december 2010. Til brug for kampagnen blev der udgivet uddelingsavisen og et 1. maj nr. af Fagligt Nyhedsbrev. 1. maj var omdrejningspunkt for kampagnen, og mange komiteer deltog i 1. maj møder.

c. Demokratikampagnen
I forbindelse med grundlovsdagen blev der gennemført en demokratikampagne med fokus på EU´s snigende indflydelse på vores lovning. Der blev udgivet en demokratifolder og en pjece om Lissabon-traktaten

d. Verden er større end EU
Fra 7. oktober og et par måneder frem gennemføres kampagnen ”Verden er større end EU”, som særlig retter sig mod de unge. Vi har købt internetannoncer på facebook og div. hjemmesider, og der er udgivet en folder, , ligesom der er planlagt offentlige møder.

e. Undtagelserne
Som en del af kampagneplanen for 2011 er der gang i planlægningen af en eventuel afstemning om undtagelserne. Der skal udgives pixibøger om hhv. rets- og forsvarsundtagelsen ligesom en egentlig kampagne er under planlægning.

f. Hvad har vi lært af kampagnerne i 2011
Velfærdskampagnen og demokratikampagnen er blevet evalueret. En generel erfaring, som kan uddrages af disse kampagner, er, at fremtidige ”forårskampagner” skal forberedes i bedre tid, så materialer m.m. kan være færdige indenfor den/de første måneder af året. Derfor bør der være følgende procedurer:
• Kampagneudvalget og kampagnekoordinatoren kommer med første ideer til forårets kampagner sideløbende med, at forslag til årsplan udarbejdes.
• Umiddelbart efter landsmødet udarbejder kampagneudvalget et udkast til kampagneplan, som vedtages af det første landsmøde efter landsmødet (4. december 2011).
• Umiddelbart herefter tages der initiativ til produktion af materialer og til planlægning af de andre aktiviteter. De første aktiviteter skal være klar i løbet af januar måned.
• Det vil være en fordel, at uddelingsavisen er færdig inden 1. marts, så de kan bruges 1. maj og grundlovsdag. Der bør i god tid inden produktionen tages kontakt til komiteerne, som foretager husstandsomdelingerne, så vi i god tid får overblik over det nødvendige oplag.

5. Folketingsvalget

I forbindelse med folketingsvalget er der gennemført en opinionsundersøgelse blandt vælgerne om bl.a. deres holdning til, om EU skal bestemme endnu mere. Der er ligeledes sendt et spørgeskema til samtlige kandidater, ligesom der er udgivet en løbeseddel og udsendt pressemeddelelser. Der blev også afholdt et fælles valgmøde sammen med Europabevægelsen.

6. Udvikling af Folkebevægelsen 2012 til 2014

De næste to år skal bruges til at gøre folkebevægelsens organisation endnu bedre, så vi står godt rustet til parlamentsvalget i 2014 og en mulig afstemning om undtagelserne. Vi skal sætte medlemmer og komiteerne i centrum, vi skal rulle idéerne fra Strategikonferencen ud, og ligeledes skal der arbejdes videre med at få ledelsen til at fungere mere politisk.