MEP Søren Søndergaards parlamentariske beretning til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde den 29.-30. oktober på Stengård Skole i Gladsaxe

I. Indledning
II. Arbejdet i parlamentet
- Vokseværk i EU's budget
- Social dumping og velfærdsforringelser
- Demokrati a la EU
- EU i verden
III. Kampagner
IV. Andre aktiviteter
- Spørgsmål til Kommissionen og Rådet
- Besøgsture og besøgsgrupper
- Offentlige møder og konferencer
V. Presse, hjemmeside og Facebook
VI. Placering i parlamentet
VII. Afslutning – klar til nye udfordringer



I. INDLEDNING

Et emne har overskygget alle andre siden sidste landsmøde er euro- og finanskrisen. EU-elitens svar på krisen har ikke overraskende været mere magt til EU. Og under dække af krisen i euro-konstruktionen foregår der i øjeblikket en enorm overførelse af magt over den økonomiske politik fra medlemslande til EU.

Med vedtagelsen af europluspagten og af den såkaldte "six-pack", er EU godt på vej til at forme en fælles økonomisk politik. En politik som betyder, at den danske regering - uanset hvilken farve den har - er bundet op på én bestemt økonomisk politik, som snævert fokuserer på at fremme konkurrenceevnen gennem lav løn og stramme offentlige finanser nu og i al fremtid.

Udviklingen har fået FOA's formand Dennis Kristensen til at udtale, at "i praksis vedtages der ikke længere selvstændig dansk arbejdsmarkedslovgivning” Notat/Aug/2011).

EU's økonomiske styring er en trussel mod demokratiet og vi har ikke set enden på det endnu. I skrivende stund barsler Tyskland og Frankrig med nye planer om en egentlig økonomisk regering!

Den danske befolkning har aldrig sagt ja til at give EU magt over arbejdsmarkedet og økonomien. Derfor har vi rejst kravet om en folkeafstemning om Europluspagten og om hvorvidt Danmarks økonomiske politik fremover skal bestemmes i Bruxelles.

II. ARBEJDET I PARLAMENTET

Euro- og finanskrisen har også sat sit præg på EU-parlamentets dagsorden i perioden siden sidste landsmøde. Dels har traktatændringen om lån til kriseramte eurolande og lovpakken om økonomiskstyring (six-pack) været til behandling i Parlamentet. Og dels har den generelle diskussionen om EU's fremtidige rolle i forhold til økonomisk styring og diverse redningsplaner af eurolande og banker været højt på dagsorden.

Jeg har naturligvis stemt imod alle forslag om, at EU skal have mere magt over medlemsstaternes økonomiske politikker. F.eks. finder jeg det helt uacceptabelt, at regeringens forslag til finanslov fremover skal sendes til godkendelse i Bruxelles før den sendes til debat i det danske Folketing. Derfor har jeg opfordret de danske politikere til at afvise at rette sig efter EU-kravet.

Derudover har kontoret brugt mange kræfter på at skrive indlæg til aviser, internetmedier og hjemmesiden om EU's økonomiske styring og vi planlægger, at lave en pjece vedrørende planerne om økonomisk regering i EU.

Foruden krisen adskiller det forgange år sig ved at vi for alvor kan mærke at Lissabon-traktaten er trådt i kræft. Det giver sig overordnet udslag i to ting. For det første har året været domineret af små og store magtkampe mellem EU-institutionerne, hvor rådet skal vende sig til Parlamentets nye magt og hvor Parlamentet konstant presser på for at maksimere sin indflydelse. Og for det andet er arbejdsbyrden i Parlamentet steget voldsomt, hvilket vi blandet andet mærker ved et stigende antal udvalgsmøder, afstemninger m.m..

Ud over at forholde os til den overordnede situation, så har vi i perioden beskæftiget os med en lang række mere afgrænsede temaer, hvoraf vi vil gennemgå nogle af de vigtigste i det følgende:

Vokseværk i EU's budget

Kontoret har som i de foregående år stillet en række konkrete ændringsforslag, som fjerner pengene til de mest absurde og skadelige ting på EU-budgettet for 2012. Ændringsforslagene er først og fremmest et politisk signal, da de desværre ikke vil få flertal. Når det kommer til EU-budgettet, så er flertallet i Parlamentet helt på linje med Kommissionens ønske om flere penge til EU. Og det er ikke småpenge kommissionen ønsker. Samtidigt med at Kommissionen kræver besparelser i medlemslandene lægger den op til at øge EU's budget med 4,9 procent i 2012 og Kommissionens udkast til flerårig finansielramme for 2014-2020 indebærer en stigning på op imod 11 procent.

Med sit krav om flere penge er Kommissionen på konfrontationskurs med en række medlemsstater. Derfor har ideen om at EU skal have flere egne ressourcer fået medvind i Kommissionen og Parlamentet. Pengene skal komme fra en omlægning af momsen, en ny flyafgift og introduktionen af en finansiel transaktionsskat.

Jeg er imod, at EU skal have flere egne ressourcer. Dels mener jeg, at øgede egne ressourcer vil give EU mere magt, fordi Unionen vil blive mindre afhængig af bevillingerne fra medlemsstaterne. Dels er jeg imod det konkrete forslag til en finansiel transaktionsskat i EU. Forslaget handler om at fylde EU's slunkne kasse og ikke om at støtte udvikling i den tredje verden, sådan som det oprindeligt var tænkt, da Tobin forslog en global skat på valutaspekulation.

Kampen om budgettet bliver en af de centrale kampe i det kommende år, og det er et af de tunge emner, når Danmark overtager formandskabet for Rådet den 1. januar 2012.

Samtidigt udspiller der sig en anden kamp i forhold til EU-budgettet. Det er fortsættelsen af den kamp for åbenhed omkring Rådets regnskab, som kontoret indledte da jeg var ordfører for godkendelse af Rådets regnskab i 2009. Den gang lykkedes det for første gang i Parlamentets historie at samle parlamentet om at udskyde godkendelsen af Rådets regnskab. Dette resulterede de facto i mere åbenhed fra Rådets side, men efter at have opnået disse fremskridt, er vi nu tilbage, hvor vi startede. Derfor besluttede Parlamentet på Strasbourg-samlingen i maj med et enormt flertal ikke at godkende Rådets regnskab.

Rådets provokerende opførsel vil blive endnu et varmt emne for det danske EU-formandskab, hvor 2010-regnskabet skal godkendes. Jeg har forelagt sagen for Folketingets Europaudvalg, og jeg har opfordret Folketinget til at give EU-parlamentet en klar opbakning i kampen mod mørkets kræfter i Rådet.

Social dumping og velfærdsforringelser

Kontoret har i løbet af året beskæftiget sig med en række sager om social-dumping og velfærdsforringelser, hvoraf to skal nævnes her.

For det første var vi medarrangør af en høring om Kommissionens forslag til jernbanedirektiv i februar. I den forbindelse havde vi inviteret tidligere SF'er og medlem af Folkebevægelsen, togfører Erik Back til at tale om situationen i Danmark. Forslaget, som lægger op til yderligere liberalisering og privatisering indenfor jernbanesektoren, underminerer endvidere strejkeretten med en bestemmelse om, at sikre "et minimum af service i tilfælde af strejke".

En række jernbanefagforbund planlægger en koordineret mobilisering mod forringelser af arbejdsvilkår og rettigheder den 8. november. Og forud for første behandlingen i Parlamentet vil der den 14. november blive afholdt en demonstration på banegården i Strasbourg. Jeg bakker fulgt op om disse initiativer, og kontoret vil gøre en indsats for at kommunikere budskabet ud.

Den anden sag handler om en række forslag om fælles indvandringspolitik, som vil øge udbuddet af billig arbejdskraft i EU. Det drejer sig bl.a. om sæsonarbejdedirektivet, som skal gøre det nemmere og hurtigere at hente billig arbejdskraft udenfor EU. Forslaget lægger kun op til et minimum af løn- og arbejdsvilkår og samtidigt forlænges ansættelsesperioden for sæsonarbejdere. Foruden sæsonarbejderdirektivet forhandles der i øjeblikket om to andre forslag, henholdsvis et forslag om indrejse- og opholdsvilkår for udstationerede virksomhedsansatte og et forslag om at harmonisere proceduren for ansøgning om arbejde og ophold i EU. De fremlagte forslag har det til fælles, at de ikke yder tilstrækkelige sikkerhed ift. løn- og arbejdsvilkår. I realiteten kan forslagene derfor føre til et nyt fuldt lovligt arbejdsmarked for billig migrationsarbejdskraft.

I kraft af retsundtagelsen er Danmark ikke bundet af EU’s fælles indvandringspolitik. Derfor får sæsonarbejderdirektivet og de øvrige initiativer ikke umiddelbart lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Den situation ændres selvfølgelig, hvis retsundtagelsen ophæves, hvilket i sig selv er en begrundelse for at gå imod dette.

Derudover har kontoret blandet sig i debatten i medierne om de EU-dikterede velfærdsforringelser. Både hvad angår de skrappe nedskæringskrav til de kriseramte eurolande og EU's indblanding i efterlønsreformen i Danmark. Ligeledes har kontoret også skrevet mange indlæg til forskellige medieplatforme om forringelser på miljø, fødevarer og forbrugerområdet.

Miljø og klimadebatten er gledet noget i baggrunden pga. den økonomiske krise. Kontoret prøver at bidrager til at holde diskussionen i live bl.a. med en konference i Parlamentet den 10. november om grøn jobskabelse. Denne konference er arrangeret med støtte fra NGL – Nordisk Grønne Venstre, som er en af komponenterne i gruppen GUE/NGL, som vi er tilknyttet.

Demokrati a la EU

Jeg har også beskæftiget mig med en række ting i udvalget om konstitutionelle anliggender (AFCO). En af de store sager har været konkretiseringen af "borgerinitiativet".

"Borgerinitiativet" var et af de store salgsnumre da Lissabon-traktaten skulle sælges til borgerne. Ifølge tilhængerne ville borgerinitiativet øge borgernes indflydelse på EU-lovgivningen og være et fornemt udtryk for direkte demokrati. Men allerede den gang blev borgerinitiativet oversolgt i forhold til, hvad traktaten faktisk lover. Kort fortalt består borgernes nye indflydelse i at få ret til at sende Kommissionen en opfordring til at sætte noget på dagsorden, hvis de kan samle 1.million underskrifter for det.

De konkrete retningslinjer for, hvordan dette skal foregå, har været til behandling i EU-parlamentet. I den forbindelse stillede jeg et forslag, der gik ud på, at Parlamentet ensidigt skulle beslutte at afholde en plenardebat hver gang et "borgerinitiativ" har nået de fornødne underskrifter. På den måde kunne parlamentet bidrage til, at et succesfuldt borgerinitiativ i hvert fald ville opnå, at de forskellige politiske grupper blev tvunget til at forholde sig offentligt til indholdet. Mit forslag blev ikke vedtaget, men måske er der en mulighed for at noget i den retning kommer til at fremgå af Parlamentets forretningsorden. Men bortset fra det, så opstiller de vedtagne retningslinjer desværre en lang række krav, som vil gøre det meget vanskeligt at udnytte initiativet i den ånd, det oprindeligt blev præsenteret i.

Om ”borgerinitiativet” alligevel vil kunne bruges til at sætte spørgsmål på den politiske dagsorden, som EU-eliten helst ville undgå, får vi at se efter at det træder i kraft i april 2012.

En anden stor sag i AFCO er en foreslået reform af valget til EU-parlamentet. Det mest opsigtsvækkende forslag er en idé om, at 25 "super-MEPere" i fremtiden skal vælges fra en overnational valgliste, som er udarbejdet af de europæiske partier. Dette forsøg på at løsrive en gruppe EU-parlamentarikere fuldstændigt fra deres vælgere er jeg naturligvis gået imod. Og da det heller ikke har fået den fornødne opbakning i resten af Parlamentet, så er det foreløbig blevet parkeret i AFCO-udvalget.

Den sidste sag, som jeg vil nævne her, er sagen om de tre EU-parlamentarikere, som i marts blev afsløret i at modtage penge for at stille forslag om deregulering af finansindustrien. Efter at den engelske avis Sunday Times bragte afsløringen, har en arbejdsgruppe i Parlamentet arbejdet på et sæt interne spilleregler for EU-parlamentarikere. Jeg var tilknyttet arbejdsgruppen og arbejder i øjeblikket videre med sagen i AFCO.

Min grundlæggende holdning er, at en EU-parlamentariker ikke bør have andre arbejdsgivere end vælgerne mens de er valgt til Parlamentet og at der bør være et regelsæt imod, at man kan gå direkte fra at være MEPer til at være betalt lobbyist. Det bliver spændende at se, hvor langt det bliver muligt at komme i den retning.

EU i verden

Kontoret prioriterer fortsat højt at sætte fokus på EU's rolle i verden.

Det er et af de områder, hvor Parlamentet har fået mere indflydelse med Lissabon-traktaten i og med, at EU's handelsaftaler nu skal godkendes af Parlamentet. Kontoret har i årets løb beskæftiget sig med et hav af handels og investeringsaftaler. To skal nævnes her.

For det første har vi deltaget i en kampagne med en række NGO'er og ligesindede MEP'ere for at stoppe EU's fiskeriaftale med Marokko. Fiskeriaftalen giver fiskere fra EU ret til at fiske i havområder, der tilhører det besatte Vestsahara. Aftalen strider mod international ret, og selv Parlamentets egen juridiske tjeneste har erklæret aftalen for ulovlig. Fiskeriaftalen har netop været til genforhandling, og i den forbindelse var jeg med til at fremsætte en resolution i parlamentet, som kræver aftalen prøvet ved EU-domstolen. Resolutionen blev desværre ikke vedtaget, men vi kan bygge videre på den betydelige støtte, som den trods alt fik.

I samme boldgade har vi arbejdet på at ændre EU's frihandels og investeringsaftale med Indien, hvor bestemmelserne om intellektuel ejendomsrettighed udgør en potentiel bombe under udviklingslandes adgang til billig medicin. Både Læger uden Grænser og FN er stærkt kritiske overfor aftalen, som de mener, vil koste mange menneskeliv. Samtidigt kan den manglende konkurrence fra den generiske medicin betyde, at medicinpriserne ryger i vejret, hvilket vil øge presset på de offentlige sundhedsbudgetter i alle lande.

Udover indsatsen i Parlamentet har vi skrevet indlæg til aviser og hjemmesiden om begge emner.

Udenfor Parlamentets tykke mure har befolkningernes oprør i en række arabiske lande naturligvis domineret billedet. I Parlamentet satte de historiske begivenheder sit præg på dagsorden på to måder. For det første førte oprøret mod den libyske diktator Gaddafi til ophedede diskussioner i Parlamentet. Sammen med en række andre MEP'ere har jeg stærkt kritiseret, at EU og forskellige EU-ledere i årevis har understøttet diktatoren, bl.a. med våben. Og at EU betalte Gadaffi-regimet for at holde flygtninge væk.

Diskussionerne førte til, at Parlamentet i marts vedtog en udtalelse om sagen med meget stort flertal. Jeg støttede overordnet udtalelsen, da den var stærkt kritisk overfor regimets overgreb på civilbefolkningen. Imidlertid indeholdt udtalelsen også et afsnit om en mulig FN-vedtaget flyveforbudszoner. Da jeg ikke mente, at have mandat fra Folkebevægelsen til at tage stilling til dét spørgsmål, så bad jeg om en særskilt afstemning og navneopråb om dette afsnit. Ved denne stemte jeg blankt i respekt for de forskellige holdninger, som helt givet er blandt Folkebevægelsens medlemmer til dette vigtige men også følsomme spørgsmål.

Efterfølgende har der været kritiske røster fremme, som fandt det uheldigt at Folkebevægelsen med sin endelig stemmeafgivning kunne tages til indtægt for en støtte til en flyforbuds-zone. Dette problem kunne måske være undgået, hvis jeg havde indgivet en stemmeforklaring, som klart præciserede, at min generelle støtte til udtalelsen ikke måtte tages til indtægt for en støtte til flyforbuds-zonen. Dette synspunkt har jeg fremlagt overfor FU/LL, hvor det har fået opbakning.

For det andet har den stigende flygtningekrise, som har udfoldet sig i takt med begivenhederne i det nordlige Afrika, været genstand for megen debat i Parlamentet. Et af hovedtemaerne er, hvordan EU kan lave en mere solidarisk fordeling af de flygtninge, der slipper forbi FRONTEX-overvågningen og kommer til unionen.

Retsundtagelsen betyder, at Danmark står uden for den fælles flygtninge og asyl politik og således også en evt. flygtninge-fordelingsmekanisme. Jeg mener dog Folkebevægelsen bliver nødt til at forholde sig til spørgsmålet, og her er det min holdning, at vi skal arbejde for en løsning i FN-regi, som samtidigt garanter flygtninge nogle ordentlige rettigheder.

III. KAMPAGNER

Udover de to kampagner om handelsaftaler nævnt ovenfor, har kontoret været involveret i en række andre kampagner, hvoraf vi her vil fremhæve tre:

For det første støtter jeg fortsat aktivt kampagnen mod Parlamentets rejsecirkus. Jeg har bl.a. været en af initiativtagerne til et forslag, som vil begrænse rejsecirkusset mellem Bruxelles og Strasbourg en smule. Forslaget, som går ud på at samle de to samlinger i september i én uge, blev vedtaget på Strasbourg-samlingen i marts med stemmetallet 357 for og 255 imod. Forslaget betyder, at de årlige Strasbourg-sessioner begrænses fra 12 til 11, hvilket sparer et tocifret million-beløb samt en større CO2-udledning. Men det er kun et lille skridt på vejen, og målsætningen er fortsat en fuldstændig afskaffelse af rejsecirkusset.

Det kræver dog en traktatændring. Derfor opfordrede jeg efter afstemningen i Parlamentet den danske regering til at tage spørgsmålet op i forbindelse med, at regeringscheferne alligevel skulle diskutere traktatændringen om lånemekanismen til eurolandene på Rådsmødet, der fandt sted den 24-25. marts. Min opfordring blev overhørt, men jeg foreslår, at Folkebevægelsen gentager den overfor regeringen forud for det danske EU-formandskab.

For det andet har kontoret bidraget med artikler til den netop igangsatte kampagne "Verden er større end EU". Kontoret skriver løbende indlæg til aviser og til hjemmesiden om EU's rolle i verden. Det vil vi blive ved med at gøre, og den nye kampagnehjemmeside vil forhåbentligt bidrage til at udbrede kendskabet til dette område.

Endeligt arbejder vi fortsat på at få en social protokol. EU's nye rolle i forhold til medlemsstaternes økonomiske politik gør behovet for en social protokol mere påtrængende end nogen sinde før. Konkret har kontoret året igennem deltaget i en række arrangementer med fagbevægelsen, ligesom vi har arbejdet på at fremme diskussionen på konferencer og gennem indlæg i diverse medier.

Derudover er jeg fortsat aktivt involveret i aktiviteter mod undertrykkelse og for forsvar af menneskerettighederne. Som eksempler kan nævnes den kurdiske befolkningsgruppe i EU-ansøgerlandet Tyrkiet og den tamilske befolkningsgruppe i Sri Lanka. Som andre eksempler kan nævnes protest mod undertrykkelsen i Iran og Khasakstan samt kampagneaktiviteter mod dødsstraf, bl.a. med udgangspunkt i sagen om den afro-amerikanske journalist og borgerretsaktivist Mumia Abu-Jamal.

IV. ANDRE AKTIVITETER

Blandt andre aktiviteter i parlamentet kan nævnes:

Spørgsmål til Kommissionen og Rådet

Som medlem af Parlamentet har man mulighed for at stille spørgsmål til Kommissionen eller Rådet. Det svarer til § 20 spørgsmål i folketinget bortset fra, at man i Parlamentet kun har lov til et stille ét prioriteret spørgsmål om måneden, dvs. et spørgsmål, hvor der skal svares indenfor en rimelig tidsfrist. Jeg har benyttet denne mulighed og stillet en række spørgsmål. Spørgsmål og svar kan findes på linket nedenfor og på min hjemmeside. http://www.europarl.europa.eu/sidesSearch/search.do?type=QP&term=7&author=37676&language=DA&startValue=0

Besøgsture og besøgsgrupper

Som medlem af Parlamentet har man ret til at modtage 110 besøgene om året med tilskud fra EU. I det forløbne år er disse pladser blevet udnyttet gennem rejser organiseret af Folkebevægelsen og af oplysningsforbundet DEO. En af disse rejser fandt sted i april, hvor Landsledelsen besøgte Bruxelles og fik tid til bl.a. at diskutere hele vores internationale arbejde og forbindelse, herunder på nordisk plan.

I den kommende periode vil vi intensivere arbejdet med DEO, da det er en god måde at få kontakt til nye grupper, som vi kan fortælle om Folkebevægelsen og om vores arbejde i EU-parlamentet. Der vil dog derudover fortsat være mulighed for at gennemføre rejser, hvor vi selv står for hele indholdet.

Som i de foregående år har vi haft mulighed for at mødes med en lang række delegationer og grupper, som har besøgt Bruxelles. Det være sig alt lige fra fagforeninger til Nordisk Råd. Og så selvfølgelig en masse besøgsgrupper fra et bredt udsnit af danske uddannelsesinstitutioner. Så trods afstanden fra Danmark til Bruxelles har vi bestemt ikke været ensomme!

Offentlige møder og konferencer

Ud over møderne i Bruxelles og Strasbourg deltager jeg også i en lang række møder og konferencer rundt omkring i Danmark. En del er i et bredere regi, men mange er i regi af Folkebevægelsen. F.eks. har jeg den sidste tid deltaget i en række møder i såkaldte ”komitéløse områder” for her at mødes og snakke med Folkebevægelsens medlemmer.

V. PRESSE, HJEMMESIDE OG FACEBOOK

Vi bruger fortsat mange kræfter på at styrke vores elektroniske kommunikation omkring hjemmesiden www.sorensondergaard.dk

Sidste år lancerede vi "Nyt fra EU-fronten" på hjemmesiden, hvor vi 2-4 gange dagligt bringer EU-relevante nyheder og informationer. Målsætningen er at udbrede oplysninger, som ellers ikke fremgår af den danske presse, og at alle EU-interesserede kan få noget ud af nyhederne.

Arbejdet foregår i samarbejde med den presseansvarlige i København, Ib Roslund, og "Nyt fra EU-fronten" er nu også en integreret del af Folkebevægelsens hjemmeside.

Udover "Nyt fra EU-fronten" udgør min ugentlige blog fortsat en fast del af hjemmesiden. Bloggen kan også læses på Altingets hjemmeside og i Dagbladet Arbejderen.

Derudover har jeg en fast klumme i MetroXpress og forhåbentlig også snart på Politikens hjemmeside.

I forhold til de sociale medier, så er jeg fortsat aktiv på Facebook, hvor jeg laver et par EU-relevante statusopdateringer om ugen samt lægger min blog op. Antallet af tilsluttede til min Facebook-side er steget fra ca. 2.400 til mere end 6.000 i løbet af det sidste år.

Det øvrige pressearbejde har mest bestået i indlæg til aviserne, pressemeddelelser samt henvendelser til udvalgte journalister med interessante sager. På trods af at krisen i eurolandene er blevet dækket massivt i pressen, så må det forsat konstateres, at EU-stof ikke ligefrem har den allerstørste interesse i dansk presse.

VI. PLACERING I PARLAMENTET

Jeg er fortsat medlem af Udvalget for Konstitutionelle Anliggender (AFCO) og medlem af Budgetkontroludvalget (CONT) samt suppleant til Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO).

Ud over de tre nævnte udvalg, så er jeg også medlem af delegationen til forbindelse med EØS-landene. Det giver en god mulighed for at følge udviklingen i de europæiske lande udenfor EU, f.eks. Norge og Island. I forhold til Island er jeg medlem af den inter-parlamentariske delegation, hvilket også har givet mulighed for at besøge Island og etablere kontakt med nogle af de mange gode EU-modstandere i landet.

Endelig er jeg også suppleant i EU-USA-delegationen.

VII. AFSLUTNING - KLAR TIL NYE UDFORDRINGER

I programmet ”Mogensen & Christiansen” sluttes hvert program med sætningen: ”Det har været en fantastisk uge i dansk politik. Den gode nyhed er, at den næste bliver endnu bedre”.

Nogenlunde på samme måde har jeg det med året i EU. Det har været et utrolig spændende år i EU. Den forstærkede krise i hele euro-konstruktionen har udløst voldsomme spændinger. På den ene side ønsker EU-eliten at udnytte lejligheden til at overføre endnu mere magt til EU og skabe en egentlig EU-stat med en regering, som har magten til at diktere medlemsstaterne såvel den politiske linje som den økonomiske politik. På den anden side er der voksende modstand – ikke bare mod enkelte udslag af EU-politikken, men mod selve EU-konstruktionen.

Og det kommende år bliver endnu mere spændende. Både i EU som sådan, men også herhjemme. Dels fordi Danmark overtager EU-formandskabet fra 1. januar 2012 og et halvt år frem. Og dels fordi vi må imødese en skærpet EU-debat både om den generelle udvikling i EU, men også om i hvert fald to af de danske undtagelser, som regeringen formentlig vil forsøge sat til folkeafstemning i umiddelbar forlængelse af det danske formandskab.

I hele den situation spiller Folkebevægelsen en afgørende rolle. Man kan vel uden overdrivelse slå fast, at hvis Folkebevægelsen ikke fandtes, så ville vi være nødt til at opfinde den som en afgørende og samlende drivkraft i EU-modstanden i Danmark.

Heldigvis behøver vi ikke at opfinde Folkebevægelsen. Vi lever og vi arbejder. Også på Folkebevægelsens repræsentation i EU-parlamentet. Det gør vi bl.a. takket være den indsats som vores faste ansatte på kontoret i Bruxelles yder – derfor en stor tak Mette og Maj. Men vi gør det også i kraft af de praktikanter, som har fulgt os i perioden – derfor tak til Tobias og Sengül (frem til årsskiftet 2010/11), til Troels, Mads og Astrid (første halvår af 2011) samt senest til Oskar og Jens (andet halvår af 2011). Det har været virkelig inspirerende at følge, hvordan I har kastet Jer ind i arbejdet med at sætte et kritisk lys på EU – flere af Jer endda også som aktive medlemmer af Folkebevægelsen.

Vi ønsker alle medlemmer og venner held og lykke med arbejdet i 2012.

Søren Søndergaard
MEP for Folkebevægelsen mod EU
Bruxelles, den 20. oktober 2011